Den teoretiske referenceramme:
Behandlingen er overvejende en individuel behandling, opbygget med
en miljøterapeutisk indsats.
Miljøterapeutisk behandling tager udgangspunkt i :
Beskyttelse – Støtte – Struktur – Engagement – Anerkendelse.
1) Beskyttelse: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som sikrer
fysisk velvære, og som mindsker belastningen ved at have utilstrækkelig
selvkontrol eller afmagtsfølelse. Beskyttelse vil sige at give tryghed, skærme
eller tage hånd om. Målet er at hindre destruktiv, udadrettet adfærd. En vigtig
del af beskyttelsen vil være forskellige kontrolforanstaltninger og
grænsedragning, men det omfatter også f.eks. hjælp til personlig hygiejne.
2) Støtte: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som fører til, at
den unge føler sig bedre/er gladere, og som øger selvværdet. Grundtanken i
støtten er, at den skal få den unge til at føle velvære og sikkerhed. Det skal
øge den unges selvfølelse og derigennem mindske fortvivlelse og angst.
Udfordringen er at vurdere, hvor meget støtte og hvilken form for støtte, den
unge skal have. For meget støtte kan øge beboerens følelse af uduelighed,
afmagt og afhængighed.